Job 31:1
Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
3 Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
51 Mit Øie handlede (ilde) med mit Liv for alle min Stads Døttres Skyld.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,
4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
3 Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
37 Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer.
13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,
32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.