Klagesangene 3:51
Mit Øie handlede (ilde) med mit Liv for alle min Stads Døttres Skyld.
Mit Øie handlede (ilde) med mit Liv for alle min Stads Døttres Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
48 Mit Øie randt med Vandbække over mit Folks Datters Forstyrrelse.
49 Mit Øie flød og kunde ikke holde stille, (fordi der er) ingen Afladelse,
50 indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.
7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.
11 Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.
7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.
10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
17 Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,
52 Mine Fjender jagede mig hart uforskyldt, som en Fugl.
4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.
20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.
18 Deres Hjerte raabte til Herren: (O) Zions Datters Muur! lad Graad flyde ned som en Bæk Dag og Nat, giv dig ingen Hvile, lad din Øiesteen ikke holde stille.
1 Gid mit Hoved var Vand, og mit Øie en Graads Kilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters Ihjelslagne.
17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.
16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,
1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
19 See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?
82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
7 Vægterne, de, som gaae omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.
8 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! om I finde min Kjæreste, hvad skulle I forkynde ham? —at jeg er syg af Kjærlighed.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,
3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
3 Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?
136 Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
21 Jeg er forstyrret over mit Folks Datters Forstyrrelse, jeg gaaer i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.
5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
10 Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!