Ordspråkene 23:33
dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges.
32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
34 Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.
34 Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre).
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,
2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.
17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
13 Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
18 Dit Hjerte skal betænke Forfærdelsen; hvor er Skriveren? hvor er den, som udveier Pengene? hvor er den, som tæller Taarnene?
19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
3 Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
27 Saa vil jeg lade din Skjændsel ophøre fra dig, og dit Horeri fra Ægypti Land; og du skal ikke opløfte dine Øine til dem, og ikke ydermere komme Ægypten ihu.
18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.