Ordspråkene 5:20

Original Norsk Bibel 1866

Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 6:24 : 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
  • Ordsp 7:5 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
  • Ordsp 22:14 : 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
  • Ordsp 23:27-28 : 27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd. 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
  • Ordsp 23:33 : 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
  • 1 Kong 11:1 : 1 Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.

    18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

    19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 82%

    16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 80%

    24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

    27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?

  • 78%

    2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

    3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

  • 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • 32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 76%

    6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

    7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

    8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

    9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

    10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,

  • 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 76%

    26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

    27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.

  • 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

  • 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).

  • 16 Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

  • 9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

  • 74%

    1 Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.

    2 Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.

    3 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

  • 15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.

  • 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 13 Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.

  • 5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 73%

    21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

    22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

  • 73%

    20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

    21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.

  • 33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!

  • 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.

  • 7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 9 Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?

  • 72%

    12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

    13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

  • 8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

  • 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

  • 26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • 19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.