Ordspråkene 5:2
at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
17Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
15Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
3Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
3Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
4til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
32En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
14Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
20Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
5Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.