Ordspråkene 21:23
Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
13 (om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.