Ordspråkene 4:23
Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
21 thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
22 Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
19 Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.