Jeremia 17:9
Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
5Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
6Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
9Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
2Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
21Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
18Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
19Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
18et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
11Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
3Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
21Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord,
9Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
4Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
6De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
18Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
23Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
9Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
17Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
10Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
2Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
17Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.
11Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
1Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
5Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
6derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi du holdt dit Hjerte som Guds Hjerte,
20Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
3Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
30Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
5Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
5De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
3Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
30Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
3Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
21Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.