1 Mosebok 6:5
Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte
7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold.
12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
21 Og Herren lugtede en behagelig Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskens Skyld, dog Menneskets Hjertes Tanke er ond af hans Ungdom; og jeg vil ikke mere herefter slaae Alt, hvad der lever, saasom jeg haver gjort.
1 Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen, eftersom ogsaa han er Kjød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd.
17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
13 Og de Mænd i Sodoma vare onde og syndede saare mod Herren.
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
1 Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:
31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
5 Saa sagde den Herre Herre: (Her er) en Ulykke, (ja) een Ulykke, see, den kommer.
21 Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
19 Du Jord, hør til! see, jeg fører Ulykke over dette Folk, (som er) deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.
2 Mon (det er saa) i Sandhed, (o du) Hob! at I ville tale Retfærdighed? ville I dømme med al Oprigtighed, I Menneskens Børn?
21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord,
12 Og I, I gjøre værre end eders Fædre; og see, I vandre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed, for I ville ikke høre mig.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.
6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.
3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,