1 Mosebok 7:21

Original Norsk Bibel 1866

Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 6:13 : 13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
  • 1 Mos 6:17 : 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
  • 1 Mos 7:4 : 4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
  • 1 Mos 6:6-7 : 6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte 7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
  • Job 22:15-17 : 15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa? 16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold, 17 de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem?
  • Jes 24:6 : 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.
  • Jes 24:19 : 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
  • Jer 4:22-27 : 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt. 23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke. 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede. 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine. 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede. 27 Thi saa sagde Herren: Alt Landet skal være aldeles øde; dog jeg vil ikke (aldeles) gjøre Ende (med det).
  • Jer 12:3-4 : 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag. 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
  • Hos 4:3 : 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
  • Joel 1:17-20 : 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret. 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte. 19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken. 20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
  • Joel 2:3 : 3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
  • Sef 1:3 : 3 Jeg vil borttage Menneskene og Dyrene, borttage Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, og alt Anstød tillige med de Ugudelige; ja, jeg vil udrydde Menneskene af Landet, siger Herren.
  • Matt 24:39 : 39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
  • Luk 17:27 : 27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
  • Rom 8:20 : 20 thi Skabningen er Forfængeligheden underlagt, — ikke med sin Villie, men ved ham, som lagde den derunder; —
  • Rom 8:22 : 22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.
  • 2 Pet 2:5 : 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.

    23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.

    24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.

  • 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.

  • 79%

    14 De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.

    15 Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.

    16 Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham.

    17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.

    18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

  • 8 Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,

  • 10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

  • 7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.

  • 76%

    12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.

    13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.

  • 19 Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.

  • 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 17 Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.

  • 10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!

  • 75%

    2 Tag dig af allehaande reent Qvæg syv og syv, Han og hans Hun; men af det Qvæg, som er ureent, et Par, Han og hans Hun.

    3 Ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at beholde Sæd paa al Jorden ilive.

    4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.

  • 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.

  • 74%

    19 Og af alt det, som lever, af alt Kjød, et Par af hvert (Slags) skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.

    20 Af Fuglene efter deres Slags, og af Qvæget efter deres Slags, af allehaande Orme paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert (Slags) skal gaae til dig, at de maae leve.

    21 Og tag du dig af allehaande Spise, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Føde.

  • 72%

    2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.

    3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).

  • 10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.

  • 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

  • 21 Og Gud skabte de store Hvalfiske og allehaande levende og rørende Dyr, som Vandet udgav mangfoldigen efter sit Slags, og allehaande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.

  • 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.

  • 71%

    24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa.

    25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.

  • 7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

  • 21 Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.

  • 46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;

  • 5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.

  • 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

  • 39 Alt Kjød er ikke det samme Kjød; men eet er Menneskers Kjød, et andet Qvægs, et andet Fiskes, et andet Fugles.