1 Mosebok 6:7
Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
6Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte
17Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
11Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold.
12Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
13Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
4Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
3(Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.
21Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
22Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.
23Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
21Og Herren lugtede en behagelig Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskens Skyld, dog Menneskets Hjertes Tanke er ond af hans Ungdom; og jeg vil ikke mere herefter slaae Alt, hvad der lever, saasom jeg haver gjort.
6Saa angrede dette Herren; ogsaa det, det skal ikke skee, sagde den Herre Herre.
3Da sagde Herren: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen, eftersom ogsaa han er Kjød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
2Jeg vil vist borttage Alt af Landet, siger Herren.
3Jeg vil borttage Menneskene og Dyrene, borttage Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, og alt Anstød tillige med de Ugudelige; ja, jeg vil udrydde Menneskene af Landet, siger Herren.
8Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.
14Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk.
13Og jeg vil lade omkomme alle dens Dyr fra (at være) hos mange Vande, og intet Menneskes Fod skal røre dem ydermere, og intet Dyrs Klover skulle røre dem.
19Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,
26Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
8Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,
6hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.
6Og jeg vil slaae denne Stads Indbyggere, baade Menneskene og Dyrene; de skulle døe ved en stor Pestilentse.
6Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.
11Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.
15Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.
28Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
15Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld,
8See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.
6Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.
1Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.
10Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.
20Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,
7I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve.
8Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det.
3Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.