1 Mosebok 7:4
Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.
6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.
7 Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.
8 Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,
9 gik Par og Par til Noe til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noe.
10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
11 I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
13 Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken.
14 De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.
15 Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.
16 Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham.
17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte
21 Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.
23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
1 Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.
2 Tag dig af allehaande reent Qvæg syv og syv, Han og hans Hun; men af det Qvæg, som er ureent, et Par, Han og hans Hun.
3 Ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at beholde Sæd paa al Jorden ilive.
13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
14 Gjør dig en Ark af Gophertræ, gjør Rum i Arken, og beg den inden og uden til med Beg.
12 Men han biede endnu andre syv Dage, og udlod en Due, og den kom ikke til ham ydermere.
13 Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.
14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.
15 Da talede Gud til Noe og sagde:
6 Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.
7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
10 Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.
11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.
15 Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.
16 Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden.
17 Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,