1 Mosebok 6:13

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Pet 4:7 : 7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
  • 2 Pet 3:6-7 : 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik. 7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.
  • 2 Pet 3:10-12 : 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes. 11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse 12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
  • 1 Mos 6:4 : 4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd.
  • 1 Mos 6:11-12 : 11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold. 12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
  • 1 Mos 7:23 : 23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
  • 1 Mos 49:5 : 5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben.
  • Jer 4:23-28 : 23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke. 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede. 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine. 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede. 27 Thi saa sagde Herren: Alt Landet skal være aldeles øde; dog jeg vil ikke (aldeles) gjøre Ende (med det). 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
  • Jer 51:13 : 13 Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal.
  • Esek 7:2-6 : 2 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner. 3 Nu er Enden over dig, og jeg vil sende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer). 4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 5 Saa sagde den Herre Herre: (Her er) en Ulykke, (ja) een Ulykke, see, den kommer. 6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer!
  • Hos 4:1-2 : 1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet. 2 Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
  • Amos 8:2 : 2 Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
  • Hebr 11:7 : 7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold.

    12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.

  • 82%

    17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.

    18 Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaae i Arken, du og dine Sønner, og din Hustru, og dine Sønners Hustruer med dig.

  • 80%

    5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.

    6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte

    7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.

    8 Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.

  • 79%

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

    21 Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.

    22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.

    23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.

    24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.

  • 78%

    4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.

    5 Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.

    6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.

    7 Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.

  • 1 Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.

  • 15 Da talede Gud til Noe og sagde:

  • 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 74%

    10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

    11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.

  • 14 Gjør dig en Ark af Gophertræ, gjør Rum i Arken, og beg den inden og uden til med Beg.

  • 8 Og Gud talede til Noe og til hans Sønner med ham, og sagde:

  • 27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.

  • 1 Og Gud velsignede Noe og hans Sønner, og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Jorden.

  • 12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 17 Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.

  • 17 Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.

  • 15 Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.

  • 3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen, eftersom ogsaa han er Kjød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.

  • 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,

  • 2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

  • 10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.

  • 15 Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.

  • 21 Og Herren lugtede en behagelig Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskens Skyld, dog Menneskets Hjertes Tanke er ond af hans Ungdom; og jeg vil ikke mere herefter slaae Alt, hvad der lever, saasom jeg haver gjort.