1 Mosebok 8:2

Original Norsk Bibel 1866

Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 7:11 : 11 I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
  • Job 37:11-13 : 11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys. 12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds; 13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
  • Job 38:37 : 37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
  • Ordsp 8:28 : 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
  • Jona 2:3 : 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
  • Matt 8:9 : 9 Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
  • Matt 8:26-27 : 26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille. 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.

  • 1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.

  • 82%

    10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.

    11 I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.

    12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 81%

    5 Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende (Maaned); i den tiende (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig tilsyne.

    6 Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.

    7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.

    8 Og han udlod en Due fra sig, at see, om Vandet var faldet af Jorden.

    9 Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igjen til ham i Arken, fordi Vandet var (endda) over den ganske Jord; saa udrakte han sin Haand, og annammede den, og tog den til sig i Arken.

    10 Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.

    11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.

    12 Men han biede endnu andre syv Dage, og udlod en Due, og den kom ikke til ham ydermere.

    13 Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.

    14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.

    15 Da talede Gud til Noe og sagde:

  • 79%

    23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.

    24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.

  • 79%

    17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.

    18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

  • 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

  • 4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.

  • 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,

  • 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden.

  • 15 Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.

  • 6 Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overdeel.

  • 6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.

  • 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.

  • 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.

  • 8 Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.