1 Mosebok 8:5
Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende (Maaned); i den tiende (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig tilsyne.
Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende (Maaned); i den tiende (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig tilsyne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
2Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
3Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
4Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.
6Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.
7Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
8Og han udlod en Due fra sig, at see, om Vandet var faldet af Jorden.
9Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igjen til ham i Arken, fordi Vandet var (endda) over den ganske Jord; saa udrakte han sin Haand, og annammede den, og tog den til sig i Arken.
10Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.
11Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.
12Men han biede endnu andre syv Dage, og udlod en Due, og den kom ikke til ham ydermere.
13Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.
14Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.
15Da talede Gud til Noe og sagde:
10Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
11I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
12Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
17Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
19Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
20Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte
23Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
24Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
4Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
5Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.
6Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.
19Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.