1 Mosebok 7:23

Original Norsk Bibel 1866

Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Pet 2:5 : 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
  • 1 Pet 3:20 : 20 som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noæ Dage, da Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste i Vand,
  • Hebr 11:7 : 7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.
  • Luk 17:26-27 : 26 Og som det skede i Noæ Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage. 27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
  • 2 Pet 2:9 : 9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
  • 2 Pet 3:6 : 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.
  • 1 Mos 7:21-22 : 21 Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske. 22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.
  • 2 Mos 14:28-30 : 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem. 29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side. 30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
  • Job 5:19 : 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
  • Job 22:15-17 : 15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa? 16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold, 17 de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem?
  • Sal 91:1 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
  • Sal 91:9-9 : 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig. 10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
  • Ordsp 11:4 : 4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
  • Jes 24:1-8 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord. 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet. 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.
  • Esek 14:14-20 : 14 Og (dersom) disse tre Mænd, Noe, Daniel og Job, vare midt derudi, (da) skulde de (alene) redde deres Sjæle ved deres Retfærdighed, siger den Herre Herre. 15 Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld, 16 (og) disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde hverken redde Sønner eller Døttre; de selv alene skulde reddes, men Landet skulde vorde (aldeles) øde. 17 Eller (om) jeg lod Sværdet komme over det samme Land, og jeg sagde: Sværd! du skal fare igjennem Landet, og jeg udryddede deraf Mennesker og Fæ, 18 og disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Sønner eller Døttre, men de alene skulde reddes. 19 Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ, 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed.
  • Mal 3:17-18 : 17 Og de skulle være mine, sagde den Herre Zebaoth, paa den Dag, naar jeg vil gjøre mig en synderlig Eiendom, og jeg vil spare dem, som en Mand sparer sin Søn, der tjener ham. 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
  • Matt 24:37-39 : 37 Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være. 38 Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, 39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
  • Matt 25:46 : 46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

    13 Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken.

    14 De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.

    15 Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.

    16 Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham.

    17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.

    18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

    21 Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.

    22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.

  • 24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.

  • 80%

    1 Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.

    2 Tag dig af allehaande reent Qvæg syv og syv, Han og hans Hun; men af det Qvæg, som er ureent, et Par, Han og hans Hun.

    3 Ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at beholde Sæd paa al Jorden ilive.

    4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.

    5 Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.

    6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.

    7 Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.

    8 Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,

    9 gik Par og Par til Noe til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noe.

    10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.

  • 79%

    12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.

    13 Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.

  • 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.

  • 19 Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.

  • 10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

  • 17 Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.

  • 7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.

  • 76%

    1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.

    2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

    3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.

  • 73%

    13 Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.

    14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.

  • 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,

  • 7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.

  • 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 73%

    19 Og af alt det, som lever, af alt Kjød, et Par af hvert (Slags) skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.

    20 Af Fuglene efter deres Slags, og af Qvæget efter deres Slags, af allehaande Orme paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert (Slags) skal gaae til dig, at de maae leve.