Ordspråkene 8:28
der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
24 Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.