Job 38:25

Original Norsk Bibel 1866

Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 28:26 : 26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
  • Job 36:27-28 : 27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp, 28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
  • Job 37:3-6 : 3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger. 4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke. 5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem). 6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
  • Sal 29:3-9 : 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande. 4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed. 5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon. 6 Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning. 7 Herrens Røst udhugger Ildsluer. 8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver. 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære. 10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

  • 83%

    25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,

    26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,

    27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

  • 82%

    26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

    27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.

    28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?

    29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?

  • 78%

    33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?

    34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

    35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?

    36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?

    37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,

    38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?

  • 11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.

  • 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

  • 77%

    3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.

    4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.

    5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).

    6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 76%

    15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?

    16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

  • 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 75%

    17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.

    18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 75%

    27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,

    28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.

    29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?

  • 11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

  • 10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

  • 15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?

  • 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

  • 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

  • 5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?

  • 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

  • 13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?

  • 4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.

  • 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

  • 15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.

  • 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,