Job 38:10

Original Norsk Bibel 1866

der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 104:9 : 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Job 26:10 : 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
  • Sal 33:7 : 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
  • 1 Mos 1:9-9 : 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa. 10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt.
  • 1 Mos 9:15 : 15 Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

    9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,

  • 79%

    11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?

    12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

    13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

  • 8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 76%

    27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,

    28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

    29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 74%

    6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

    7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

    8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

    9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 73%

    23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag?

    24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

    25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

  • 73%

    4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

    5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?

    6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,

  • 26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,

  • 14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

  • 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

  • 72%

    15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.

    16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

    17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.

  • 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 71%

    19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

    20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.

  • 10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?

  • 24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.

  • 8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.

  • 2 Jeg, jeg vil gaae for dit Ansigt og gjøre de krogede (Veie) rette, jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.

  • 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

  • 11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.