Job 19:8

Original Norsk Bibel 1866

Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 3:23 : 23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.
  • Klag 3:7 : 7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
  • Klag 3:9 : 9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
  • Hos 2:6 : 6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
  • Joh 8:12 : 12 Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
  • Job 30:26 : 26 Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.
  • Sal 88:8 : 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.
  • Ordsp 4:19 : 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
  • Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
  • Jer 13:16 : 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
  • Jer 23:12 : 12 Derfor skal deres Vei være for dem som (meget) slibrige (Veie) i Mørke, de skulle bortstødes og falde derpaa; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem i deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
  • Jos 24:7 : 7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

    6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

    7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

    8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

    9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 81%

    9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

    10 Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).

    11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

    12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

    13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 81%

    2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

    3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 79%

    6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

    7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 78%

    10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.

    11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.

  • 23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.

  • 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 75%

    8 See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.

    9 Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).

  • 13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

  • 74%

    6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

    7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 74%

    17 Thi han sønderknuser mig med en Storm, og gjør mig mange Saar uden Aarsag.

    18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 73%

    12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

    13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.

  • 73%

    21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

    22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

  • 11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.

  • 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

  • 9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

  • 5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

  • 18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?