Salmenes bok 139:11

Original Norsk Bibel 1866

Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 12:22 : 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
  • Sal 94:7 : 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
  • Jer 23:24 : 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
  • Jes 29:15 : 15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
  • Job 22:12-14 : 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere. 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket? 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
  • Sal 10:11-13 : 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed. 12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige. 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

  • 81%

    7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

    9Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

    10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 3der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 28Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

  • 78%

    12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

    13Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 2Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 77%

    21for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

    22et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • Job 3:4-6
    3 vers
    74%

    4Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.

    5Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

    6Mørkhed skal indtage den samme Nat, den skal ikke glæde sig iblandt Aarets Dage, den skal ikke komme i Maanedernes Tal.

  • 20Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,

  • 20Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.

  • 3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 8Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.

  • 14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 8Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.

  • 6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 6Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 11Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

  • 26dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 18Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

  • 12Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?

  • 1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?

  • 72%

    35Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

    36Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.

  • 10Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.

  • 9i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

  • 26Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.

  • 19Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.

  • 4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 10Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.

  • 22Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 22Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.

  • 8Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.

  • 13I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 22(Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.

  • 9Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 3En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.