Job 7:4

Original Norsk Bibel 1866

Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 28:67 : 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see.
  • Job 7:13-14 : 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage, 14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
  • Job 17:12 : 12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
  • Job 30:17 : 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
  • Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?
  • Sal 77:4 : 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.
  • Sal 109:23 : 23 Jeg gaaer bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver udstødt som en Græshoppe.
  • Sal 130:6 : 6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
  • Jes 54:11 : 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Job 7:3
    84%

    3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

  • Job 7:11-14
    4 vers
    81%

    11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

    12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

    13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

    14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

  • Sal 6:6
    79%

    6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • Job 7:5-6
    2 vers
    78%

    5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

    6 Mine Dage ere lettere (henfløine) end en Væverskytte, og de ere forgangne, saa der nu er intet Haab.

  • Job 4:13
    77%

    13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • Job 7:19-21
    3 vers
    76%

    19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

    20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

    21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • Job 30:16-17
    2 vers
    76%

    16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • Jes 38:12-13
    2 vers
    74%

    12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

    13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • Job 17:12-13
    2 vers
    74%

    12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

    13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • Sal 77:2
    73%

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • Job 14:12-13
    2 vers
    73%

    12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

    13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 1 Mos 31:40
    73%

    40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • Sal 3:5
    73%

    5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • Jer 31:26
    73%

    26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • Sal 132:3-4
    2 vers
    73%

    3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

    4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • Sal 73:14
    73%

    14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

  • Job 3:13
    72%

    13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • Sal 77:4
    72%

    4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • Sal 38:6
    72%

    6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • Jes 21:4
    72%

    4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.

  • Sal 139:11
    72%

    11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

  • Sal 63:6
    72%

    6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • Job 10:20
    72%

    20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • Fork 8:16
    71%

    16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • Sal 77:6
    71%

    6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • Job 7:16
    71%

    16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.

  • Job 3:24
    71%

    24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • Ordsp 23:35
    71%

    35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.

  • Sal 143:4
    71%

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • Job 30:19
    71%

    19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • Job 30:27-28
    2 vers
    71%

    27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

    28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • Sal 32:3
    71%

    3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • Fork 2:23
    71%

    23 Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

  • Job 21:4
    70%

    4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • Jes 28:20
    70%

    20 Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).

  • Job 16:7
    70%

    7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • Sal 6:3
    70%

    3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • Sal 127:2
    70%

    2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

Created by Digify•Powered by SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.