Salmenes bok 127:2

Original Norsk Bibel 1866

Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 4:8 : 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
  • Fork 5:12 : 12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,
  • Sal 39:5-6 : 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve). 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
  • Sal 60:5 : 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
  • Ordsp 31:15-18 : 15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel). 16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt. 17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme. 18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
  • Fork 1:14 : 14 Jeg saae alle de Gjerninger, som ere gjorte under Solen, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Fork 2:1-9 : 1 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed. 2 Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det? 3 Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal. 4 Jeg gjorde mine Gjerninger store, jeg byggede mig Huse, jeg plantede mig Viingaarde. 5 Jeg gjorde mig Urtehaver og Lysthaver, og jeg plantede allehaande frugtbare Træer i dem. 6 Jeg gjorde mig Fiskevande, at vande af dem den Skov, hvori Træer oprinde. 7 Jeg eiede Tjenere og Tjenestepiger, og jeg havde hjemfødte (Tyende); jeg havde ogsaa megen Eiendom af stort Qvæg og smaat Qvæg, mere end alle de, som havde været før mig i Jerusalem. 8 Jeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld og en synderlig Eiendom fra Konger og Landskaber, jeg beskikkede mig Sangere og Sangersker og Menneskens Børns Vellyster, allehaande sammenstemmende Musik. 9 Og jeg blev mægtig og tog til over alle dem, som havde været før mig i Jerusalem, ja, min Viisdom stod med mig. 10 Og Alt, hvad mine Øine begjærede, tog jeg ikke fra dem, jeg negtede mit Hjerte ingen Glæde, thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbeide, og dette var min Deel af alt mit Arbeide. 11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
  • Fork 2:20-23 : 20 Derfor vendte jeg mig omkring at mistrøste mit Hjerte over alt det Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen. 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke. 22 Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen? 23 Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.
  • Fork 4:8 : 8 Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.
  • Fork 6:7 : 7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
  • Jer 31:26 : 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
  • Esek 34:25 : 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
  • 1 Mos 3:17-19 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage. 18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken. 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • Job 11:18 : 18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
  • Sal 3:5 : 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
  • Apg 12:5-6 : 5 Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham. 6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sal 127:1
    82%

    1 Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.

  • Fork 5:12
    78%

    12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

  • Ordsp 20:13
    77%

    13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

  • Ordsp 6:9-10
    2 vers
    76%

    9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

    10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • Ordsp 24:33
    76%

    33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • Fork 2:21-26
    6 vers
    75%

    21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

    22 Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen?

    23 Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

    24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.

    25 Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?

    26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Ordsp 19:15
    75%

    15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • Ordsp 6:4
    73%

    4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

  • Sal 132:3-4
    2 vers
    72%

    3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

    4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • Jer 31:26
    72%

    26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • Sal 127:3
    72%

    3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.

  • Job 33:15
    71%

    15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,

  • Ordsp 4:16
    71%

    16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.

  • Job 14:12
    71%

    12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • Sal 128:2
    71%

    2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

  • Ordsp 3:24
    70%

    24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.

  • Fork 8:16
    70%

    16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • Jes 28:20
    70%

    20 Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).

  • Job 7:4
    70%

    4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • Job 4:13
    70%

    13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • Fork 4:6
    70%

    6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.

  • Fork 3:9
    69%

    9 Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?

  • Job 3:17
    69%

    17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • Sal 104:23
    69%

    23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.

  • Ordsp 23:4
    69%

    4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.

  • Jes 5:11
    69%

    11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!

  • Sal 39:6
    69%

    6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.

  • Sal 3:5
    69%

    5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • Fork 10:18
    69%

    18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • Fork 6:7
    69%

    7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

  • Sal 37:7
    69%

    7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.

  • Sal 121:3-4
    2 vers
    69%

    3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

    4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.

  • 1 Tess 5:7
    68%

    7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.

  • Sal 116:7
    68%

    7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

  • Mika 2:1
    68%

    1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.

  • Hebr 4:10
    68%

    10 Thi hvo, som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra sine Gjerninger, ligesom Gud fra sine.

  • Fork 1:3
    68%

    3 Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • Ordsp 31:27
    68%

    27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • Hab 2:13
    68%

    13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?

  • Sal 6:6
    68%

    6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • Ordsp 28:19
    68%

    19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

  • Ordsp 22:27
    68%

    27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?