1 Tessalonikerbrev 5:7
Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn; vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
8 Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
12 Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.
13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
30 Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove.
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,
34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
9 De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.
5 at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.
6 Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,
15 thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen.
10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
65 Da opvaagnede Herren som en Sovende, som en Vældig, der raaber med Fryd af Viin.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
30 Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik).
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
21 Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige, om hvilket jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.
22 Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
39 Jeg vil gjøre dem et Gjæstebud, naar de ere blevne hede, og gjøre dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Herren.
21 Thi naar I æde, tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, men den Anden fraadser.
8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
10 ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjæster, ei Røvere skulle arve Guds Rige.
1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
11 Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.