Matteus 25:5

Original Norsk Bibel 1866

Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 24:48 : 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
  • Matt 25:19 : 19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
  • Matt 26:40 : 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?
  • Matt 26:43 : 43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.
  • Mark 14:37-38 : 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.
  • Luk 12:45 : 45 Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
  • Luk 18:8 : 8 Jeg siger eder: Han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
  • Luk 20:9 : 9 Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • 1 Tess 5:6-8 : 6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue. 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten. 8 Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
  • Hebr 10:36-37 : 36 thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen. 37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
  • 1 Pet 5:8 : 8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
  • 2 Pet 3:4-9 : 4 og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse. 5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand; 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik. 7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag. 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
  • Åp 2:25 : 25 kun det, I have, holder det fast, indtil jeg kommer.
  • Høys 3:1 : 1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.
  • Høys 5:2 : 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
  • Jona 1:5-6 : 5 Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte, hver til sin Gud, og de kastede Redskabet, som var udi Skibet, i Havet, at det maatte lettes for dem; men Jonas var nedstegen ved Siderne i Skibet, og laae og sov hart. 6 Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.
  • Hab 2:3 : 3 Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!

    7 Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette.

    8 Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes.

    9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.

    10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

    11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

    12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.

    13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.

    14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • 83%

    1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

    2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.

    3 Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig.

    4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.

  • 25 Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.

  • 73%

    2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.

    3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

    4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

    5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

  • 73%

    35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —

    36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • 73%

    35 Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.

    36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.

  • 73%

    34 Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?

    35 Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.

  • 73%

    6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.

    7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.

  • 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • 45 Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,

  • 71%

    48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,

    49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,

    50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,

  • 19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.

  • 70%

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 70%

    42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.

    43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

    44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

  • 45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

  • 20 Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.

  • 40 Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

  • 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

  • 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

  • 39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.

  • 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

  • 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

  • 4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.

  • 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.

  • 15 Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

  • 11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.