Matteus 25:5
Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
7 Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette.
8 Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes.
9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
3 Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.
25 Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
35 Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.
36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
34 Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
35 Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
45 Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
20 Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
40 Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?
40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.
15 Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.