Matteus 24:39
og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
34Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
35Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
36Men om den Dag og den Time veed Ingen, ikke engang Himmelens Engle, uden Faderen alene.
37Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
38Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken,
26Og som det skede i Noæ Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede.
29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
30Paa denne Maade skal det gaae til paa den Dag, paa hvilken Menneskens Søn skal aabenbares.
31Paa den samme Dag, hvo, som er paa Taget, og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem; og desligeste, hvo, som er paa Ageren, vende ikke om til det, som er bag (ham).
40Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.
41To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.
42Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.
43Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
44Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
39Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
40Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
48Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
49og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
50saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
12Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
13Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
36To skulle være paa Ageren; den Ene, han skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
34Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
35Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
32Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, uden Faderen (alene).
33Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
34Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —
36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
26Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke.
27Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
30Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
46da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
26Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
2thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
17og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus,
18og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
19Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!
27Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.
24Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
34Jeg siger eder: I den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene, han skal tages, og den Anden lades tilbage.
12at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
29ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
27Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
21thi da skal der være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, og som ikke heller skal blive.
12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.