Matteus 24:38
Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken,
Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Og som det skede i Noæ Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede.
29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
37Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
39og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
9gik Par og Par til Noe til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noe.
10Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
11I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
12Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
13Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken.
4Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.
5Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.
6Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.
7Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.
23Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.
24Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
15Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi.
16Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham.
17Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
15Da talede Gud til Noe og sagde:
16Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.
17Alle Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, af Fugle og af Qvæg og af alle Orme, som krybe paa Jorden, udfør med dig, og de skulle vrimle paa Jorden, og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
18Saa gik Noe ud, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
13Da sagde Gud til Noe: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Ansigt, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og see, jeg vil fordærve dem med Jorden.
2Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
18Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaae i Arken, du og dine Sønner, og din Hustru, og dine Sønners Hustruer med dig.
19Og af alt det, som lever, af alt Kjød, et Par af hvert (Slags) skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.
6hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.
5og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
6Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.
20som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noæ Dage, da Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste i Vand,
1Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.
21Og tag du dig af allehaande Spise, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Føde.
22Og Noe gjorde det; efter alt det, som Gud havde befalet ham, saaledes gjorde han.
28Og Noe levede efter Floden tre hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.
29Og Noe ganske Alder var ni hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.
20Men Noe begyndte at blive en Avlsmand, og plantede en Viingaard.
11Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold.
8Men Noe fandt Naade for Herrens Øine.