Matteus 22:2

Original Norsk Bibel 1866

Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 13:24 : 24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
  • Matt 13:31-33 : 31 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager, 32 hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene. 33 Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
  • Matt 13:44-47 : 44 Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager. 45 Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler, 46 hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme. 47 Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.
  • Matt 22:2-9 : 2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup. 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme. 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup! 5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab. 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem. 7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad. 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd. 9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde. 10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords. 11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen. 12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug. 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
  • Matt 25:1-9 : 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde. 2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige. 3 Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig. 4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. 5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. 6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde! 7 Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette. 8 Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes. 9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv. 10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt. 11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os! 12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke. 13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer. 14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
  • Luk 14:16-24 : 16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange. 17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte. 18 Og de begyndte alle strax at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver kjøbt en Ager og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt. 19 Og en Anden sagde: Jeg haver kjøbt fem Par Øxne, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt. 20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme. 21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde. 22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum. 23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt. 24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
  • Joh 3:29-30 : 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen. 30 Ham bør at voxe, men mig at forringes.
  • 2 Kor 11:2 : 2 Thi jeg er nidkjær over eder med Guds Nidkjærhed; thi jeg haver trolovet eder med en Mand, for at fremstille Christo en reen Jomfru.
  • Ef 5:24-32 : 24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting. 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, 27 for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv. 29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden. 30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. 31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. 32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.
  • Åp 19:7-9 : 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig! 8 Og det blev hende givet at føre sig i reent og skinnende kosteligt Linklæde; thi det kostelige Linklæde er de Helliges Dyder. 9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere kaldede til Lammets Bryllups Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
  • Sal 45:10-16 : 10 Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir. 11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus. 12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham. 13 Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket. 14 Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker. 15 Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig. 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:

  • 85%

    3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

    4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

    5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

  • 81%

    7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.

    8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.

    9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde.

    10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.

    11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.

    12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.

    13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

    14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.

  • 23 Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

  • 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

  • 77%

    16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

    17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.

  • 77%

    1 Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.

    2 Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.

  • 14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • 22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;

  • 75%

    7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:

    8 Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham,

  • 75%

    1 Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    2 Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.

  • 12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

  • 10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

  • 2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.

  • 24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.

  • 11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

  • 28 Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.

  • 29 Og jeg beskikker eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det;

  • 6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!

  • 20 Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

  • 72%

    33 Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

  • 47 Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.

  • 9 Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.

  • 34 Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;

  • 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!

  • 72%

    20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.

    21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

  • 31 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,

  • 34 Da skal Kongen sige til dem ved sin høire Side: Kommer hid, mit Faders Velsignede! arver det Rige, som eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.

  • 72%

    44 Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.

    45 Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,

  • 71%

    11 Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

    12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.

  • 37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.