Matteus 22:3

Original Norsk Bibel 1866

Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 9:13 : 13 Naar I komme i Staden, skulle I saaledes finde ham, førend han gaaer op paa Høien at æde, thi Folket skal ikke æde, førend han kommer; thi han, han skal velsigne Slagtofferet, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor gaaer nu op, thi lige idag skulle I visseligen finde ham.
  • Sal 68:11 : 11 Dine Dyr boede i den; Gud! du bereder den for den Elendige ved din Godhed.
  • Sal 81:10-12 : 10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede for en fremmed Gud. 11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den. 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
  • Ordsp 1:24-32 : 24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa), 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf, 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for, 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder. 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig. 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf, 31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad. 32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
  • Ordsp 9:1-3 : 1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller. 2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord. 3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
  • Jes 30:15 : 15 Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
  • Jes 55:1-2 : 1 Nu vel, hver, som tørster, komme hid til Vandene, og den, som ikke haver Penge; kommer hid, kjøber og æder og gaaer, kjøber uden Penge og uden Betaling Viin og Melk! 2 Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.
  • Jer 6:16-17 : 16 Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae. 17 Jeg haver og opsat Vægtere over eder, (sigende:) Giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
  • Jer 25:4 : 4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre.
  • Jer 35:15 : 15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
  • Hos 11:2 : 2 (Ligesom) de kaldte dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, de offrede til Baalim og gjorde Røgelse for de udskaarne Billeder.
  • Hos 11:7 : 7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.
  • Sef 1:7 : 7 Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.
  • Matt 3:2 : 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
  • Matt 10:6-7 : 6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus. 7 Men naar I gaae hen, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.
  • Matt 21:34 : 34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Mark 6:7-9 : 7 Og han fremkaldte de Tolv og begyndte at udsende dem, To og To, og gav dem Magt over de urene Aander. 8 Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet; 9 men have anbundne Saaler paa, og ikke iføre sig to Kjortler. 10 Og han sagde til dem: Hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I reise derfra (Stedet). 11 Og dersom Nogle ikke annamme eder og ei høre eder, da, naar I gaae ud fra dem, afryster Støvet, som er under eders Fødder, dem til et Vidnesbyrd. Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae Sodoma og Gomorra taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.
  • Luk 9:1-6 : 1 Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, 2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge. 3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler. 4 Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud. 5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem. 6 Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.
  • Luk 13:34 : 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke.
  • Luk 14:15-17 : 15 Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige. 16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange. 17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.
  • Luk 15:28 : 28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.
  • Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
  • Joh 5:40 : 40 Og I ville (dog) ikke komme til mig, at I kunne have Livet.
  • Apg 13:45 : 45 Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.
  • Rom 10:21 : 21 Men til Israel siger han: Jeg udstrakte mine Hænder den ganske Dag til et ulydigt og gjenstridigt Folk.
  • Hebr 12:25 : 25 Vogter eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskjøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre (undflye), dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,
  • Åp 22:17 : 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

    5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

    6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

    7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.

    8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.

    9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde.

    10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.

    11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.

    12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.

    13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

    14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.

  • 85%

    1 Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:

    2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.

  • 82%

    16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

    17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.

    18 Og de begyndte alle strax at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver kjøbt en Ager og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt.

  • 79%

    20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.

    21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

    22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.

    23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.

    24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.

  • 78%

    7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:

    8 Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham,

  • 76%

    10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

    11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

  • 75%

    33 Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

    35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.

    36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

    37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 23 Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

  • 74%

    10 Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.

    11 Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig.

    12 Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.

  • 74%

    1 Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    2 Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.

    3 Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.

  • 73%

    29 Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

    30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

  • 14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • 30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • 1 Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.

  • 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

  • 6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!

  • 28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.

  • 22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;

  • 37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.

  • 16 Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!

  • 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.

  • 12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.