Matteus 25:14
Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.
16Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter.
17Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.
18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
20Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.
21Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde.
22Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem.
23Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.
24Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte.
25Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit.
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
27derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.
28Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.
29Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
13Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.
2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
16Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund.
34Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
44Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
45Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.
13Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
47Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
24Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; —
33Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
25Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
45Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?
26thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
20Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg havde henlagt i en Klud.