Matteus 22:11
Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.
Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
13Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
14Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
7Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.
8Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.
9Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde.
10Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.
1Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
8Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham,
9og den, der indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads! og du da med Blusel skal komme til at sidde nederst.
10Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords.
16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
17Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.
20Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
8Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde (Klæder), ere i Kongers Huse.
22Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
11Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
23Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.
24Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
38Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os, eller nøgen og have klædt dig?
25Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongernes Gaarde.
1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
2Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon,
3og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Du, sæt dig her hæderligen! og I sige til den Fattige: Du, staa der! eller: Sidder nede ved min Fodskammel!
36Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river baade det nye (det gamle) sønder, og Kluden af det nye skikker sig ikke paa det gamle.
6Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
36Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.
36jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
43jeg var fremmed, og I toge mig ikke til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44Da skulle ogsaa de svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig, eller tørstig, eller fremmed, eller nøgen, eller syg, eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?
46da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
21Og Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon, ellers river den nye Klud derpaa Noget af det Gamle, og Hullet bliver værre.
50saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
7Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!
16Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver værre.
9Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
15See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.
13Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde;
6efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;