Lukas 5:34
Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og Johannis Disciple og Pharisæernes fastede; og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
21Og Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon, ellers river den nye Klud derpaa Noget af det Gamle, og Hullet bliver værre.
14Da kom Johannis Disciple til ham og sagde: Hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke.
15Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
16Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver værre.
35Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.
36Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river baade det nye (det gamle) sønder, og Kluden af det nye skikker sig ikke paa det gamle.
37Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker; ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne fordærves.
33Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte og bede, og Pharisæernes ligesaa, men dine æde og drikke?
34Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
31Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige?
32De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
33Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød eller drak Viin; og I sige: Han haver Djævelen.
34Menneskens Søn er kommen, æder og drikker; og I sige: See, (det Menneske er) en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven.
29Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
5Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
6Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
29Og samme Levi beredte et stort Gjæstebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.
30Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: Hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
31Og Jesus svarede og sagde til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt.
1Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
16Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige:
17Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
18Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
19Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
16Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: Hvad (er dette), at han æder og drikker med Toldere og Syndere?
2Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.
10Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
11Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: Hvi æder eders Mester med Toldere og Syndere?
16Men naar I faste, skulle I ikke see bedrøvede ud, som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, at de kunne sees af Menneskene at faste; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
31Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
32Men han sagde til dem: Jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
8Og han sagde til dem: Øser nu og bærer til Kjøgemesteren; og de bare (det til ham).
9Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
11Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.
12Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
36Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
3Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?
8Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.
3Men han sagde til dem: Have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?
37Men idet han talede, bad en Pharisæer ham, at han vilde æde Middagsmaaltid med ham; men han gik ind og satte sig tilbords.