Johannes 3:29
Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Ham bør at voxe, men mig at forringes.
31Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
28I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham.
11Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
15Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
34Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
35Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.
30Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg.
31Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
7Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!
19Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
15Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
26Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende.
27Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse.
13Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
5Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.
9Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
35Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
36Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.
9Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader ophøre af dette Sted for eders Øine og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
22Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.
33Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.
34Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
6Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
3Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette.
15Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
10Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
10Thi denne er den, som der er skrevet om: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.
27Denne er den, om hvem der er skrevet: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.
4Og dette skrive vi eder til, paa det eders Glæde maa vorde fuldkommen.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
7og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem.
8Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
22Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
4Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed.
32Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden.
16da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
25Men der Johannes havde fuldkommet Løbet, sagde han: Hvem formode I mig at være? Jeg er ikke den; men see, den kommer efter mig, hvis Fødders Sko jeg ikke er værdig at løse.
28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
18Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,
12Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
13Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham.
3Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden?