Johannes 16:22
Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.
Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde eder.
15Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.
16Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
17Da sagde Nogle af hans Disciple til hverandre: Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; og: Thi jeg gaaer hen til Faderen?
18Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
21Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
4Men disse Ting haver jeg talet til eder, paa det, naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde eder dem; men disse Ting sagde jeg eder ikke i Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
5Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og Ingen af eder spørger mig: Hvor gaaer du hen?
6Men fordi jeg haver talet dette til eder, haver Bedrøvelse opfyldt eders Hjerte.
7Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
16Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand, at han skal blive hos eder evindeligen,
17den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer ham ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.
18Jeg vil ikke forlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
19Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
23Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
24Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.
25Disse Ting haver jeg talet til eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med eder ved Lignelser, men frit ud forkynde eder om min Fader.
26Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;
27thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
28Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
11Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
12Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
13Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
25Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
26Men Talsmanden, den Hellig-Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg haver sagt eder.
27Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.
28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
29Og nu haver jeg sagt eder det, før det skeer, at, naar det er skeet, I da skulle troe.
30Jeg skal herefter ikke tale Meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og haver slet Intet i mig;
32See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
33Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.
33Børnlille! jeg er endnu lidet hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, saa siger jeg og eder nu.
10men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;
12Jeg haver endnu Meget at sige eder, men I kunne ikke bære det nu.
3Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
21Da sagde Jesus atter til dem: Jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i eders Synd; der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme.
22Da sagde Jøderne: Mon han vil dræbe sig selv, fordi han siger: Der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme?
3og naar jeg er gaaen bort, og faaer beredt eder Sted, kommer jeg igjen og vil tage eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være.
1Disse Ting haver jeg talet til eder, at I ikke skulle forarges.
56Abraham, eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag; og han saae den og glædede sig.
21Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.
1Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!
34I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.
26Men naar den Talsmand kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, — den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen — han skal vidne om mig.
27Men og I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen af.
18Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
62Om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op (did), hvor han var før?