Johannes 16:22

Original Norsk Bibel 1866

Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 16:6 : 6 Men fordi jeg haver talet dette til eder, haver Bedrøvelse opfyldt eders Hjerte.
  • 1 Pet 1:8 : 8 hvem I ikke have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa og fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,
  • Apg 13:52 : 52 Men Disciplene bleve fyldte af Glæde og den Hellig-Aand.
  • Joh 16:16 : 16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
  • 1 Pet 4:13-14 : 13 Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder. 14 Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den.
  • Apg 2:46 : 46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
  • 2 Tess 2:16 : 16 Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet (os) en evig Trøst og et godt Haab i Naade,
  • Hebr 6:18 : 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
  • Hebr 10:34 : 34 Thi baade havde I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede eder med Glæde deri, at man røvede eders Gods, da I vidste, at I have i eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
  • Apg 5:41 : 41 Saa gik de da glade fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld.
  • Joh 16:20 : 20 Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
  • Joh 20:19-20 : 19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder! 20 Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren.
  • Joh 21:7 : 7 Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.
  • Apg 16:25 : 25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.
  • Apg 20:23-24 : 23 uden at den Hellig-Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie efter mig. 24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
  • Rom 8:35-39 : 35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd? 36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. — 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede. 38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, 39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
  • 1 Tess 3:7-9 : 7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro. 8 Thi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren. 9 Ja med hvad Tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den Glæde, med hvilken vi glæde os over eder for vor Gud,
  • Job 34:29 : 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
  • Sal 146:2 : 2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
  • Jes 12:2-4 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed. 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder. 4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
  • Jes 25:9 : 9 Og man skal sige paa den samme Dag: See, denne er vor Gud, vi have forventet ham, og han skal frelse os; denne er Herren, vi have forventet ham, vi ville fryde og glæde os i hans Salighed.
  • Jes 51:11-12 : 11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem). 12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?
  • Jes 54:7-8 : 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • Jes 65:13-14 : 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes. 14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.
  • Jes 65:18-19 : 18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig (Tid ved det), som jeg skaber; thi see, jeg skaber Jerusalem til Fryd, og dens Folk til Glæde. 19 Og jeg vil fryde mig i Jerusalem og glæde mig iblandt mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst i den.
  • Jes 66:9-9 : 9 Mon jeg skulde lade bryde (Moderslivet) og ikke lade føde? siger Herren, eller skulde jeg, som lader (Andre) føde, tillukkes? sagde din Gud. 10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den, 11 at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin. 12 Thi saa sagde Herren: See, jeg bøier Fred til den som en Flod, og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres ved Siden og forlyste eder paa Knæerne. 13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem. 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
  • Hab 3:17-18 : 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene. 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
  • Matt 28:8 : 8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
  • Luk 10:42 : 42 Men Eet er fornødent. Men Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende.
  • Luk 16:25 : 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
  • Luk 19:26 : 26 thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
  • Luk 24:41 : 41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
  • Luk 24:51-53 : 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen. 52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53 Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.
  • Joh 4:14 : 14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
  • Joh 14:1 : 1 Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!
  • Joh 14:27 : 27 Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    14Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde eder.

    15Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.

    16Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.

    17Da sagde Nogle af hans Disciple til hverandre: Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; og: Thi jeg gaaer hen til Faderen?

    18Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.

    19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.

    20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.

    21Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.

  • 81%

    4Men disse Ting haver jeg talet til eder, paa det, naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde eder dem; men disse Ting sagde jeg eder ikke i Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

    5Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og Ingen af eder spørger mig: Hvor gaaer du hen?

    6Men fordi jeg haver talet dette til eder, haver Bedrøvelse opfyldt eders Hjerte.

    7Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.

  • 80%

    16Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand, at han skal blive hos eder evindeligen,

    17den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer ham ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.

    18Jeg vil ikke forlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

    19Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.

    20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.

  • 78%

    23Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.

    24Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.

    25Disse Ting haver jeg talet til eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med eder ved Lignelser, men frit ud forkynde eder om min Fader.

    26Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;

    27thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.

    28Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.

  • 78%

    11Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

    12Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.

  • 13Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.

  • 76%

    25Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.

    26Men Talsmanden, den Hellig-Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg haver sagt eder.

    27Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.

    28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.

    29Og nu haver jeg sagt eder det, før det skeer, at, naar det er skeet, I da skulle troe.

    30Jeg skal herefter ikke tale Meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og haver slet Intet i mig;

  • 76%

    32See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

    33Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.

  • 33Børnlille! jeg er endnu lidet hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, saa siger jeg og eder nu.

  • 10men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;

  • 12Jeg haver endnu Meget at sige eder, men I kunne ikke bære det nu.

  • 3Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.

  • 72%

    21Da sagde Jesus atter til dem: Jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i eders Synd; der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme.

    22Da sagde Jøderne: Mon han vil dræbe sig selv, fordi han siger: Der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme?

  • 3og naar jeg er gaaen bort, og faaer beredt eder Sted, kommer jeg igjen og vil tage eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være.

  • 1Disse Ting haver jeg talet til eder, at I ikke skulle forarges.

  • 56Abraham, eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag; og han saae den og glædede sig.

  • 21Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.

  • 1Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!

  • 34I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.

  • 71%

    26Men naar den Talsmand kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, — den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen — han skal vidne om mig.

    27Men og I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen af.

  • 18Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.

  • 62Om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op (did), hvor han var før?