Salmenes bok 19:5

Original Norsk Bibel 1866

Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 1:5 : 5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
  • Jes 62:5 : 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.
  • 1 Kor 9:24-26 : 24 Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men (kun) Een faaer Klenodiet? Løber saaledes, at I kunne erholde det. 25 Men hver den, som kjæmper, er afholdende i Alt; hine vel nemlig, for at de kunne annamme en forkrænkelig Krone, men vi en uforkrænkelig. 26 Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, ikke som den, der slaaer i Veiret;
  • Fil 3:13-14 : 13 Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det. 14 Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu.
  • Hebr 12:1-2 : 1 Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al Byrde og Synden, som lettelig besnærer os, og med Taalmodighed løbe i den os foresatte Kamp; 2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne.
  • Joh 3:29 : 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.

  • 78%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.

    3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.

    4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.

  • 5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).

  • 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!

  • 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.

  • 70%

    8 (Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.

    9 Min Kjæreste er lig en Raa eller en ung Hind; see, han staaer bag vor Væg, han seer ned udaf Vinduerne, han kiger igjennem Sprinklerne.

    10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 70%

    18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

    19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.

  • 17 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.

  • 4 og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.

  • 6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!

  • 10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?

  • 21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

  • 8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

  • 11 I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.

  • 6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

  • 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.

  • 68%

    1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

    2 Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.

  • 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

  • 14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 5 De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.

  • 6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?

  • 15 Hans Laar ere (som) Marmorstøtter, grundfæstede paa Fødder af det (fine) Guld; hans Skikkelse er som Libanons, udvalgt som Cedertræernes.

  • 19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.

  • 7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

  • 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.

  • 67%

    18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

    19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort;

  • 6 Den, der bærer Sæden, (som) langsomt (sankes), gaaer flux frem og græder; (men) han skal visseligen komme med Frydesang, (naar) han bærer sine Neg.

  • 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

  • 19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.

  • 11 Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

  • 15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.

  • 31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.

  • 2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;

  • 18 Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag.

  • 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

  • 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 5 Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.