Høysangen 4:6

Original Norsk Bibel 1866

Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Høys 2:17 : 17 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.
  • Høys 4:14 : 14 Nardus og Safran, Calmus og Caneel med allehaande Viraks-Træer, Myrrha og Aloe, samt alle de bedste Urter.
  • Luk 1:78 : 78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
  • 2 Pet 1:19 : 19 Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;
  • 1 Joh 2:8 : 8 Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
  • Åp 5:8 : 8 Og der det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, havende hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner.
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • Jes 2:2 : 2 Og det skal skee i de sidste Dage, (da) skal Herrens Huses Bjerg være beredt ovenpaa Bjergene og ophøies over Høiene, og alle Hedninger skulle løbe dertil.
  • Mal 1:11 : 11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth.
  • Mal 4:2 : 2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal opgaae Retfærdigheds Sol, og (der skal være) Lægedom under dens Vinger, og I skulle gaae ud og tage til som fedede Kalve.
  • Luk 1:9-9 : 9 og det faldt ham til, efter Præstedømmets Sædvane, at offre Røgelse, da gik han ind i Herrens Tempel. 10 Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor i den Tid, Røgelsen (offredes).
  • 2 Mos 20:24 : 24 Et Alter af Jord skal du gjøre mig, og derpaa skal du offre dine Brændoffere og dine Takoffere, dine Faar og dine Øxne; paa hvert det Sted, hvor jeg lader ihukomme mit Navn, vil jeg komme til dig og Velsigne dig.
  • 2 Mos 30:8 : 8 Og naar Aron antænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge (derpaa); det skal være en idelig Røgelse for Herrens Ansigt, hos eders Efterkommere.
  • 2 Mos 30:23-26 : 23 Tag dig de bedste Urter, af den ædleste Myrrha fem hundrede (Sekel), og halv saa meget Speceri Caneelbark, to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel), og Speceri Calmus to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel), 24 og Casia fem hundrede (Sekel), efter Helligdommens (Sekel), og en Hin Olie af Olietræ. 25 Og du skal gjøre det til en hellig Salveolie, en Blanding af Kryderier, efter Apothekerens Gjerning; det skal være en hellig Salveolie. 26 Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark,
  • 2 Mos 37:29 : 29 Og han gjorde den hellige Salveolie og den rene Røgelse af (vellugtende) Urter efter Apothekerens Kunst.
  • 5 Mos 12:5-6 : 5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen. 6 Og derhen skulle I føre eders Brændoffere, og eders Slagtoffere, og eders Tiender, og eders Haands Opløftelsesoffere, og eders Løfter, og eders frivillige (Offere), og de Førstefødte af eders store Qvæg og af eders smaae Qvæg.
  • Sal 66:15 : 15 Jeg vil offre dig fede Brændoffere af Vædere med Røgelse; jeg vil lave Øxne til med Bukke. Sela.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    16 Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.

    17 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.

  • 5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

  • 82%

    12 Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.

    13 Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.

    14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

  • 81%

    4 Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.

    5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

    6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?

  • 14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 80%

    6 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

    7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

    8 (Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.

    9 Min Kjæreste er lig en Raa eller en ung Hind; see, han staaer bag vor Væg, han seer ned udaf Vinduerne, han kiger igjennem Sprinklerne.

    10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 80%

    10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.

    11 Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

    12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.

  • 79%

    7 MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.

    8 Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.

    9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

  • 78%

    1 Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.

    2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.

    3 Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.

    4 Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.

  • 78%

    6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!

    7 Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.

    8 Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,

  • 77%

    13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

    14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 77%

    1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

    2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 77%

    4 Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?

    5 Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.

  • 77%

    3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.

    4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

  • 77%

    7 Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?

    8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

    9 Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

  • 76%

    17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.

    18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 76%

    15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

    16 Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!

  • 10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?

  • 13 Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.

  • 3 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.

  • 75%

    12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

    13 Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,

  • 2 (Jeg sagde:) Jeg vil nu staae op og gaae omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil lede efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, og fandt ham ikke.