Høysangen 4:12

Original Norsk Bibel 1866

Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 5:15-18 : 15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd. 16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne. 17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig. 18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
  • Høys 6:2 : 2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.
  • Høys 6:11 : 11 Jeg er nedgangen i Nøddehaven at see paa Grøden i Dalen, at see, om Viintræet haver blomstret, om Granattræet blomstrer.
  • Jes 58:11 : 11 Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
  • Jes 61:10-11 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi. 11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne.
  • Jer 31:12 : 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
  • Hos 6:3 : 3 Da skulle vi kjende det, vi skulle jage efter at kjende Herren, hans Udgang er beredt som Morgenrøden, og han skal komme til os som en Regn, som en sildig Regn (og) tidlig Regn paa Jorden.
  • 1 Kor 6:13 : 13 Maden er for Bugen, og Bugen for Maden, men Gud skal tilintetgjøre baade denne og hiin; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet.
  • 1 Kor 6:19-20 : 19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er den Hellig-Aands Tempel, som er i eder, hvilken I have af Gud, og at I ikke ere eders egne? 20 Thi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i eders Legeme og i eders Aand, hvilke høre Gud til.
  • 1 Kor 7:34 : 34 Der er Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte haver Omhyggelighed for det, som hører Verden til hvorledes hun kan behage Manden.
  • 2 Kor 1:22 : 22 som og beseglede os og gav (os) Aanden til Pant i vore Hjerter.
  • Ef 1:13 : 13 i hvem ogsaa I, da I hørte det Sandhedens Ord, Eders Saliggjørelses Evangelium, — i hvem ogsaa I, der I troede, ere blevne beseglede med Forjættelsens den Hellig-Aand,
  • Ef 4:30 : 30 og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
  • Åp 7:3 : 3 Skader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander.
  • Åp 21:27 : 27 Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller hvad der øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.
  • 1 Mos 29:3 : 3 Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

    2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 83%

    5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

    6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

    7 MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.

    8 Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.

    9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

    11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.

  • 13 Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,

  • 83%

    15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

    16 Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!

  • 78%

    13 Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.

    14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

  • 77%

    1 Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.

    2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.

    3 Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.

    4 Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.

  • 12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.

  • 10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 75%

    9 og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.

    10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.

  • 16 Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.

  • 74%

    18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

    19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 74%

    1 Jeg er en Rose i Saron, en Lilie i Dalene.

    2 Som en Lilie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døttrene.

    3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.

    4 Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.

  • 73%

    4 Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?

    5 Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.

  • 73%

    8 Vi have en liden Søster, og hun haver ikke Bryster; hvad skulle vi gjøre ved vor Søster paa den Dag, man skal tale for hende?

    9 Dersom hun er en Muur, (da ville) vi bygge et Palads af Sølv paa hende, og dersom hun er en Dør, (da ville) vi indfatte den med Cederfjæle.

  • 16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!

  • 2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

  • 73%

    13 O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).

    14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 73%

    13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

    14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 9 (men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.

  • 73%

    4 Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.

    5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

    6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?

  • 1 See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.

  • 4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

  • 3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

  • 1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi.

  • 16 See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.

  • 5 Da stod jeg op at lade op for min Kjæreste, og mine Hænder dryppede af Myrrha, og mine Fingre af Myrrha, som løb over paa Haandfangene paa Laasen.

  • 7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).