Høysangen 7:9

Original Norsk Bibel 1866

og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Høys 5:16 : 16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
  • Jes 62:8-9 : 8 Herren svoer ved sin høire Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke ydermere give dine Fjender dit Korn til Spise, ei heller skulle en Udlændings Børn drikke din Most, som du haver arbeidet for. 9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
  • Sak 9:15-17 : 15 Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner. 16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land. 17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
  • Apg 2:11-13 : 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal. 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være? 13 Men Andre spottede og sagde: De ere fulde af sød Viin.
  • Apg 2:46-47 : 46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed, 47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.
  • Apg 4:31-32 : 31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed. 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
  • Apg 16:30-34 : 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig? 31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus. 32 Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus. 33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt og alle hans. 34 Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • Ef 4:29 : 29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
  • Kol 3:16-17 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren. 17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
  • Kol 4:6 : 6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
  • 1 Tess 4:13-14 : 13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab. 14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
  • Hebr 13:15 : 15 Lader os da altid ved ham frembære Gud Lovoffer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.
  • Åp 14:13 : 13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
  • Ordsp 16:24 : 24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
  • Høys 2:14 : 14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.
  • Høys 5:2 : 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

    3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.

    4Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

  • 81%

    10Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.

    11Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

    12Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.

    13Dudaim give Lugt, og der ere allehaande kostelige (Frugter) for vore Døre, (baade) nye og gamle; o min Kjæreste! jeg haver gjemt (dem) til dig.

  • 81%

    9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

    11Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.

    12Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

  • 80%

    2Din Navle er som et trindt Bæger, der ikke fattes Drik; din Bug er (ligesom) en Hvedehob, omgiven med Lilier.

    3Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.

    4Din Hals er som et Elfenbeens Taarn, dine Øine ere ligesom de Fiskevande i Hesbon ved Betth-Rabbims Port, din Næse er (ligesom) et Taarn paa Libanon, som seer imod Damascus.

    5Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.

    6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!

    7Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.

    8Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,

  • 16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!

  • 77%

    1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

    2Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 13Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.

  • 75%

    2Dine Tænder ere som en Hjord klippede (Faar), som komme op fra Svømmestedet, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.

    3Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

  • 10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 74%

    12Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.

    13Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.

    14Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

  • 74%

    2Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.

    3Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

    4Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?

  • 73%

    5Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

    6Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

  • 73%

    17jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.

    18Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 73%

    15O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

    16Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!

  • 3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

  • 3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.

  • 72%

    13Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

    14Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 14Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 72%

    1Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.

    2Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.

  • 71%

    5Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.

    6Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

    7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 7Dine Kinder ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.

  • 5Da stod jeg op at lade op for min Kjæreste, og mine Hænder dryppede af Myrrha, og mine Fingre af Myrrha, som løb over paa Haandfangene paa Laasen.