Ordspråkene 7:17
jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig.
16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten;
9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.
12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
13 Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,
14 Nardus og Safran, Calmus og Caneel med allehaande Viraks-Træer, Myrrha og Aloe, samt alle de bedste Urter.
15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
16 Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!
18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;
12 Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.
14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?
7 See, hans, Salomos, Seng; der staae tredsindstyve Vældige trindt omkring den af de Vældige i Israel.
41 Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
7 Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.
8 Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,
9 og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.
10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
11 Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.
12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
13 Dudaim give Lugt, og der ere allehaande kostelige (Frugter) for vore Døre, (baade) nye og gamle; o min Kjæreste! jeg haver gjemt (dem) til dig.
6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
13 Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.
1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
3 Jeg haver afført mig (siger hun) min Kjortel, hvorledes skal jeg iføre mig den (igjen)? jeg haver toet mine Fødder, hvorledes skulde jeg gjøre dem skidne (igjen)?
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,
5 Da stod jeg op at lade op for min Kjæreste, og mine Hænder dryppede af Myrrha, og mine Fingre af Myrrha, som løb over paa Haandfangene paa Laasen.
16 See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.
17 Vore Huses Bjælker ere af Cedere, vore Gange ere af Fyr.
2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.
2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
23 Tag dig de bedste Urter, af den ædleste Myrrha fem hundrede (Sekel), og halv saa meget Speceri Caneelbark, to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel), og Speceri Calmus to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel),
8 Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem).
4 Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.
5 Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.
6 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
18 Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
2 Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.
3 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.
1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.
6 Olie til Lysning, Urter til Salveolie og til Røgelse af vellugtende Urter;
10 Dens Støtter gjorde han af Sølv, og Bunden dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; midt udi (var den) belagt med Kjærlighed af Jerusalems Døttre.