Høysangen 1:4

Original Norsk Bibel 1866

Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 45:14-15 : 14 Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker. 15 Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.
  • Joh 6:44 : 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
  • Joh 12:32 : 32 Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.
  • Ef 2:6 : 6 og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige i Christo Jesu,
  • Hos 11:4 : 4 Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.
  • Sal 119:32 : 32 Jeg vil løbe dine Buds Vei, naar du udbreder mit Hjerte.
  • Sal 119:60 : 60 Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
  • Sal 149:2 : 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
  • Høys 1:2-3 : 2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin. 3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
  • Høys 2:3-5 : 3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane. 4 Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig. 5 Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.
  • Høys 3:4 : 4 Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.
  • Jes 25:8 : 8 Han skal opsluge Døden til Seier, og den Herre Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter, og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden, thi Herren haver talet det.
  • Jes 45:25 : 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
  • Jes 61:3 : 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
  • Jes 63:7 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
  • Jer 31:3 : 3 Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed.
  • Sef 3:14 : 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
  • Sak 9:9 : 9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
  • Matt 25:10 : 10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
  • Luk 2:10 : 10 Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
  • Luk 22:19 : 19 Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.
  • Sal 48:9 : 9 Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
  • Sal 63:5 : 5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
  • Sal 98:4-9 : 4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer. 5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd, 6 med Basuner og Trompets Lyd; raaber med Glæde for Herrens Ansigt, (som er) Konge. 7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa. 8 Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige, 9 for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
  • Sal 103:1-2 : 1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn. 2 Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!
  • Sal 111:4 : 4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
  • Ef 6:24 : 24 Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesum Christum i Uforkrænkelighed! Amen.
  • Fil 2:12-13 : 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven; 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
  • Fil 3:3 : 3 Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;
  • Fil 4:4 : 4 Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!
  • Hebr 12:1 : 1 Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al Byrde og Synden, som lettelig besnærer os, og med Taalmodighed løbe i den os foresatte Kamp;
  • 1 Pet 1:8 : 8 hvem I ikke have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa og fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,
  • Joh 14:2-3 : 2 I min Faders Huus ere mange Værelser. Men dersom det ikke saa var, havde jeg sagt eder det. Jeg gaaer bort at berede eder Sted; 3 og naar jeg er gaaen bort, og faaer beredt eder Sted, kommer jeg igjen og vil tage eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være.
  • Joh 21:15-17 : 15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam. 16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar. 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
  • 1 Kor 11:23-26 : 23 Thi jeg annammede det af Herren, som jeg og haver overantvordet eder, at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadt, tog Brødet, 24 takkede og brød det, og sagde: Tager, æder! dette er mit Legeme, som brydes for eder; dette gjører til min Ihukommelse! 25 desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er det nye Testamente i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse! 26 Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
  • Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

    3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.

  • 81%

    6Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

    7MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.

    8Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.

    9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

    11Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.

  • 5Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.

  • 79%

    3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.

    4Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.

    5Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.

    6Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

    7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 79%

    5Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.

    6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!

  • 1Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.

  • 7Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?

  • 10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 77%

    1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

    2Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 77%

    13Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.

    14Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

    15See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).

  • 9Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

  • 76%

    9og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.

    10Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.

    11Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

    12Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.

  • 76%

    8Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! om I finde min Kjæreste, hvad skulle I forkynde ham? —at jeg er syg af Kjærlighed.

    9Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?

  • 75%

    3Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?

    4Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.

    5Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

    6Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?

  • 75%

    2Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.

    3Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!

    4Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?

    5Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.

  • 18Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!

  • 75%

    13O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).

    14Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 4Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.

  • 74%

    15O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

    16Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!

  • 1See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.

  • 73%

    13Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

    14Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.