Høysangen 7:5
Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.
Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.
5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.
6 Dine Tænder ere som en Faarehjords, der kommer fra Svømmestedet, de, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.
7 Dine Kinder ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.
1 Hvor deilige ere dine Gange i Skoene, du Fyrstedatter! dine Lænders Hofter ere som Kjæder, (der ere) en Kunstners Hænders Gjerning.
2 Din Navle er som et trindt Bæger, der ikke fattes Drik; din Bug er (ligesom) en Hvedehob, omgiven med Lilier.
3 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.
4 Din Hals er som et Elfenbeens Taarn, dine Øine ere ligesom de Fiskevande i Hesbon ved Betth-Rabbims Port, din Næse er (ligesom) et Taarn paa Libanon, som seer imod Damascus.
6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
7 Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.
8 Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,
9 og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.
10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
1 See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.
2 Dine Tænder ere som en Hjord klippede (Faar), som komme op fra Svømmestedet, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.
3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4 Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.
5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.
6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.
7 MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.
9 Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?
10 Min Kjæreste er hvid og rød, som bærer Banner frem for ti Tusinde.
11 Hans Hoved er (som) det (kostelige) Guld, (som) det (fine) Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.
12 Hans Øine ere som Duers (Øine) ved Vandbække, toede med Melk, siddende (smukt) i (deres Huller), som de opfylde.
13 Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.
9 Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.
10 Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.
14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
15 See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).
16 See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.
15 Hans Laar ere (som) Marmorstøtter, grundfæstede paa Fødder af det (fine) Guld; hans Skikkelse er som Libanons, udvalgt som Cedertræernes.
16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
5 Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.
9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.
12 Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved.
11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
10 Dens Støtter gjorde han af Sølv, og Bunden dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; midt udi (var den) belagt med Kjærlighed af Jerusalems Døttre.
11 I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
2 Det er ligesom den gode Olie paa Hovedet, som nedflyder paa Skjægget, paa Arons Skjæg, som nedflyder paa hans Klæders Søm.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
13 Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.