Salmenes bok 45:2
Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
3 Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
4 Thi du forekommer ham med Velsignelser af det Gode, du sætter en Krone af (fiint) Guld paa hans Hoved.
5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4 Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.
3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13 Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
5 Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.
6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
7 MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.
13 Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.
1 See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.
15 See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).
4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
9 Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.
10 Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
2 Det er ligesom den gode Olie paa Hovedet, som nedflyder paa Skjægget, paa Arons Skjæg, som nedflyder paa hans Klæders Søm.
3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.
14 Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
1 Hvor deilige ere dine Gange i Skoene, du Fyrstedatter! dine Lænders Hofter ere som Kjæder, (der ere) en Kunstners Hænders Gjerning.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.
3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.