Salmenes bok 110:3

Original Norsk Bibel 1866

Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 5:2 : 2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.
  • Sal 96:9 : 9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
  • Tit 2:14 : 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
  • Hebr 13:21 : 21 han gjøre eder skikkede til al god Gjerning, saa at I gjøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesum Christum; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • Gal 1:15-16 : 15 Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade, 16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,
  • Ef 1:4 : 4 ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;
  • Fil 2:13 : 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
  • 1 Tess 4:7 : 7 Thi Gud kaldte os ikke til Ureenhed, men til Helliggjørelse.
  • 1 Krøn 16:29 : 29 Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
  • Neh 11:2 : 2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
  • Sal 22:27-28 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
  • Esek 43:12 : 12 Denne er Husets Lov: Paa Bjergets Top, i al dets Grændse aldeles trindt omkring (skal der være) det Allerhelligste; see, denne er Husets Lov.
  • Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
  • Apg 2:33 : 33 Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre.
  • Apg 2:41 : 41 De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der lagdes den samme Dag til (Menigheden) henved tre tusinde Sjæle.
  • Apg 4:4 : 4 Men Mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem Tusinde.
  • Apg 4:30-35 : 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn. 31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed. 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles. 33 Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle. 34 Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte, 35 og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.
  • Apg 19:20 : 20 Saa kraftigen voxte Herrens Ord og fik Magt.
  • Apg 21:20 : 20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
  • Rom 11:2-6 : 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende: 3 Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv. 4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage. 6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.
  • 2 Kor 8:1-3 : 1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien, 2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie. 3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
  • 2 Kor 8:12 : 12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
  • 2 Kor 8:16 : 16 Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
  • 2 Kor 13:4 : 4 thi omendskjøndt han blev korsfæstet i Skrøbelighed, lever han dog ved Guds Kraft, og endskjøndt ogsaa vi ere skrøbelige i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos eder.
  • Åp 7:9 : 9 Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

    2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.

  • 72%

    4 Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.

    5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 71%

    15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

    16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.

    17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

  • 71%

    2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.

    3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.

  • 2 Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.

  • 70%

    8 Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.

    9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.

  • Sal 2:7-8
    2 vers
    70%

    7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

    8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

  • 11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.

  • 3 (Det er) ligesom Dug paa Hermon, som (den Dug, der) nedfalder paa Zions Bjerge; thi der haver Herren befalet Velsignelsen (at være, ja) Livet indtil evig (Tid).

  • 70%

    8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.

    9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.

  • 16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

  • 13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

  • 4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.

  • 4 og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.

  • 13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.

  • 69%

    9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.

    10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

  • 2 Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.

  • 3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.

  • 68%

    28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.

    29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.

  • 2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.

  • 5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.

  • 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

  • 9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).

  • 11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

  • 22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

  • 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

  • 7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.

  • 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.

  • 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.

  • 12 Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!

  • 2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!

  • 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 11 De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde,

  • 3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.

  • 9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!

  • 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

  • 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.