Salmenes bok 80:17
Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
17 Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.