Salmene 109:6
Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd.
8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede.
9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke.
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
7 Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.
17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham.
1 Derefter lod han mig see Josua, den Ypperstepræst, staaende for Herrens Engels Ansigt, og Satan stod hos hans høire Haand til at imodstaae ham.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
10 i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
11 Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.
23 Man skal klappe med sine Hænder over ham, og hvisle over ham fra hans Sted.
6 Deres Vei blive saare mørk og meget slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
28 Lad dem forbande, men velsigne du; lad dem opreise sig, men beskjæmmes, og din Tjener skal glædes.