Sakarja 3:1
Derefter lod han mig see Josua, den Ypperstepræst, staaende for Herrens Engels Ansigt, og Satan stod hos hans høire Haand til at imodstaae ham.
Derefter lod han mig see Josua, den Ypperstepræst, staaende for Herrens Engels Ansigt, og Satan stod hos hans høire Haand til at imodstaae ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Da sagde Herren til Satan: Herren skjælde dig, Satan! ja, Herren, som udvalgte Jerusalem, skjælde dig! er denne ikke en rygende Brand, som er reddet af Ilden?
3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt, sigende: Borttager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: See, jeg haver borttaget din Misgjerning fra dig, og vil iføre dig Helligdagsklæder.
5 Og jeg sagde: Lad dem sætte en reen Hue paa hans Hoved; og de satte en reen Hue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod der.
6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veie, og dersom du tager vare paa min Varetægt, da skal du, du baade dømme mit Huus og ogsaa tage vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig, (at dine) Gange (skulle være) iblandt disse, (her) staae.
8 Hør dog, Josua, du Ypperstepræst! du og dine Venner, som boe for dit Ansigt, thi de, de ere forunderlige Mænd; thi see, jeg vil lade min Tjener Zemach komme.
9 Thi see, der er den Steen, som jeg lagde for Josuas Ansigt, paa den ene Steen ere syv Øine; see, jeg vil udgrave dens Udgravning, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Misgjerning paa een Dag.
6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
13 Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?
14 Og han sagde: Nei, men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg; da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad, og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
1 Og det skede en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem for at fremstille sig for Herren.
2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.
3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
9 Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!
6 Og det skede paa en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.
7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.
8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.
1 Og Satan stod imod Israel, og han tilskyndte David til at tælle Israel.
11 Ja, tag (af dem) Sølv og Guld, og, gjør Kroner, og sæt (dem) paa Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Hoved.
6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
12 Og Herren sagde til Satan: See, alt det, han haver, være i din Haand, aleneste læg ikke din Haand paa ham (selv). Da gik Satan ud fra Herrens Ansigt.
4 Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
14 Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staae hos al Jordens Herre.
19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine.
18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende ved hans høire og ved hans venstre Side.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
9 Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.
17 da skulle de to Mænd, som have Trætte, staae for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, som skulle være i de samme Dage.
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;
31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.
15 Og Herren sagde til Josva, sigende: