Jakobs brev 4:7

Original Norsk Bibel 1866

Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ὑποτάγητε οὖν τῷ Θεῷ. Ἀντίστητε τῷ διαβόλῳ, καὶ φεύξεται ἀφʼ ὑμῶν.

Translitterasjon

Hypotagēte therefore to the Theō. Antistēte to the diabolō, and he will pheuxetai from you.

Grammatikkdetaljer

• *Hypotagēte*: aorist passive imperative, 2nd plural - submit/be subject
• *Theō*: dative, masculine, singular - God
• *Antistēte*: aorist active imperative, 2nd plural - resist/oppose
• *diabolō*: dative, masculine, singular - devil/slanderer
• *pheuxetai*: future middle indicative, 3rd singular - will flee/escape

Ordbetydninger

• *Hypotagēte*: submit/be subject/be subordinate
• *Theō*: God/deity
• *Antistēte*: resist/oppose/stand against
• *diabolō*: devil/slanderer/accuser
• *pheuxetai*: will flee/escape/run away

Henviste vers

• 1 Pet 5:8-9 : 8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. 9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
• Ef 4:27 : 27 giver ikke heller Djævelen Rum.
• Ef 6:11-12 : 11 Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb. 12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskapens aandelige Hær under Himmelen.
• 1 Pet 5:6 : 6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
• Hebr 12:9 : 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?
• Rom 10:3 : 3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.
• 2 Krøn 30:8 : 8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
• Matt 4:3-9 : 3 Og Fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød. 4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund. 5 Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham: 6 Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. 7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud. 8 Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham: 9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. 10 Da sagde Jesus til ham: Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. 11 Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
• Luk 4:2-9 : 2 og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad slet Intet i de samme Dage, og der de havde Ende, hungrede han omsider. 3 Og Djævelen sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød. 4 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord. 5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik. 6 Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil. 7 Dersom du nu vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til. 8 Og Jesus svarede ham og sagde: Vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. 9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra. 10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig, 11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud. 13 Og der Djævelen havde gjort Ende paa al Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.
• Apg 16:29-31 : 29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas. 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig? 31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.
• Matt 11:29 : 29 Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
• 1 Sam 3:18 : 18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
• 2 Sam 15:26 : 26 Men dersom han siger saa: Jeg haver ingen Behagelighed i dig, — see, (her er) jeg, han gjøre med mig, efter som det er godt for hans Øine!
• 2 Krøn 33:12-13 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
• Job 1:21 : 21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
• Job 40:3-5 : 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig? 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han? 5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
• Job 42:1-6 : 1 Da svarede Job Herren og sagde: 2 Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig. 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte. 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig. 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig. 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
• Sal 32:3-5 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela. 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
• Sal 66:3 : 3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
• Sal 68:30 : 30 Af dit Tempel for Jerusalems Skyld skulle Konger fremføre dig Skjenk.
• Jer 13:18 : 18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.
• Dan 4:25 : 25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.
• Dan 4:32 : 32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil.
• Dan 4:34-37 : 34 Men der de Dage vare tilende, opløftede jeg, jeg Nebucadnezar, mine Øine til Himmelen, og min Forstand kom til mig igjen, og jeg lovede den Høieste, og prisede og ærede den, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige (varer) fra Slægt til Slægt. 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du? 36 Paa den samme bestemte Tid kom min Forstand til mig igjen, og min kongelige Ære, min Herlighed og min Skikkelse kom til mig igjen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig, og jeg blev stadfæstet over mit Rige, og mig blev større Herlighed tillagt. 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
• Ef 5:21 : 21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
• Åp 12:9-9 : 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham. 10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat. 11 Og de have overvundet ham ved Lammets Blod, og ved Ordet, de vidnede; og de hengave deres Liv til Døden.
• 1 Pet 2:13 : 13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge, som den Ypperste,
• Rom 14:11 : 11 Thi der er skrevet: Saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud.
• 2 Kong 1:13-15 : 13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine. 14 See, der faldt Ild ned af Himmelen og fortærede de to første Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og deres Halvtredsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øine. 15 Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.
• Apg 26:19 : 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;
• Apg 9:6 : 6 Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.