Salmenes bok 60:5
Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
5Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!
6Saa ville vi synge om din Frelse og i vor Guds Navn opreise Bannere; Herren skal opfylde alle dine Begjæringer.
15Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
13Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
7Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
14Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
6Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
11Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
5Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
15Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
10O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4Du, som haver kommet Jorden til at skjælve, du, som haver sønderslidt den, læg dens Brøst, thi den ryster.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
7Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.