Salmenes bok 74:11

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 2:3 : 3 Han afhuggede hvert Israels Horn i (sin) fnysende Vrede, han drog sin høire Haand tilbage for Fjendens Ansigt, og der brænder i Jakob som en Ildslue; den haver fortæret trindt omkring.
  • Sal 44:23 : 23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
  • Sal 78:65-66 : 65 Da opvaagnede Herren som en Sovende, som en Vældig, der raaber med Fryd af Viin. 66 Og han slog sine Fjender bag til, han gjorde dem en evig Skam.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

  • 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

  • 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.

  • 6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

  • 73%

    7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,

    8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

  • 11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 7 Og han sagde: Stik igjen din Haand i din Barm; og han stak igjen sin Haand i sin Barm, og drog den ud af sin Barm, og see, da var den bleven igjen som hans andet Kjød.

  • 4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

  • 14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).

  • 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

  • 23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

  • 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

  • 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.

  • 11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.

  • 8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

  • 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre).

  • 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 2 Gud, vi have hørt med vore Øren, vore Fædre have fortalt os den Gjerning, du gjorde i deres Dage, i de forrige Dage.

  • 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.

  • 9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.

  • 21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.

  • 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?