Salmenes bok 144:11
Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
8hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
2Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
14fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
11Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
12at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
10i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.
21Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
16Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
30Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
20Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
19Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.
21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
44Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.