Salmenes bok 144:11

Original Norsk Bibel 1866

Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 10:6-9 : 6 Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd. 7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær. 8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken. 9 Der Joab saae, at Krigen var (stillet) imod ham for og bagfra, da udvalgte han af alle de Udvalgte i Israel og rustede sig imod de Syrer. 10 Og det øvrige Folk gav han under sin Broders Abisai Haand, og han rustede sig imod Ammons Børn. 11 Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at frelse dig. 12 Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine! 13 Da drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Krigen imod de Syrer; og de flyede for hans Ansigt. 14 Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, flyede de og for Abisai Ansigt og kom i Staden; saa vendte Joab tilbage fra Ammons Børn og kom til Jerusalem. 15 Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de tilhobe. 16 Og Hadad-Eser sendte hen og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden, og de kom til Helam; og Sobach, som var Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem. 17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham. 18 Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene, som vare paa) syv hundrede Vogne, og fyrretyve tusinde Ryttere, tilligemed slog han og Sobach, hans Stridshøvedsmand, saa han døde der. 19 Der alle de Konger, som vare Hadad-Esers Tjenere, saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med Israel og tjente dem; og de Syrer frygtede at hjælpe Ammons Børn ydermere.
  • 2 Sam 16:5-9 : 5 Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede. 6 Og han slog til David med Stene og til alle Kong Davids Tjenere; thi alt Folket og alle de Vældige vare ved hans høire og ved hans venstre Side. 7 Og Simei sagde saa, der han bandede: Gak ud, gak ud, du blodgjerrige Mand og du Belials Mand! 8 Herren haver betalt dig alt Sauls Huses Blod, i hvis Sted du er bleven Konge, og Herren haver givet Riget i din Søns Absaloms Haand, og see, du er i din Ulykke, thi du er en blodgjerrig Mand. 9 Da sagde Abisai, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kjære, lad mig gaae over, og jeg vil borttage hans Hoved. 10 Men Kongen sagde: Hvad haver jeg med eder at gjøre, I Zerujas Sønner? thi lad ham bande, fordi at Herren har sagt til ham: Band David, hvo kan da sige: Hvorfor gjorde du saa? 11 Og David sagde til Abisai og til alle sine Tjenere: See, min Søn, som er kommen af mit Liv, søger efter mit Liv, og hvi skulde ikke meget mere nu denne Benjaminit (gjøre det)? lader ham være, og lader ham bande, fordi Herren har sagt det til ham. 12 Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag. 13 Saa gik David og hans Mænd paa Veien; men Simei gik paa Siden af Bjerget tvært over for ham flux frem og bandede og slog med Stene tvært over for ham, og støvede med Støvet. 14 Og Kongen kom ind, og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederqvægedes der.
  • 2 Sam 17:1-9 : 1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat. 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene. 3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred. 4 Og det Ord var ret for Absaloms Øine og for alle de Ældstes Øine i Israel. 5 Da sagde Absalom: Kjære, kald ogsaa ad Husai, den Architer, og lader os høre, hvad han, endogsaa han, haver at sige. 6 Og der Husai kom til Absalom, da sagde Absalom til ham, sigende: Efter denne Maade haver Achitophel talet; skulle vi gjøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du! 7 Og Husai sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Achitophel haver raadet denne Gang. 8 Og Husai sagde: Du, du kjender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bittre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra paa Marken; (dertil) er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive inat over hos Folket. 9 See nu, han, han kan have skjult sig i een af Hulerne, eller i eet af Stederne, og det kunde skee, om der faldt (Nogle) af disse i Begyndelsen, at Nogen let kunde høre det og sige: Der er skeet et Slag iblandt det Folk, som følger Absalom efter. 10 Saa blev ogsaa den ganske mistrøstig, som (ellers) er stridbar, som har et Hjerte som en Løves Hjerte; thi al Israel veed, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham. 11 Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden. 12 Saa ville vi komme til ham paa eet af Stæderne, hvor han findes, og vi (ville komme) over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der end ikke skal blive Een tilovers af ham og af alle de Mænd, som ere hos ham. 13 Men om han samles til en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi ville drage den ned til Bækken, indtil at der ikke findes end en liden Steen (af den). 14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.
  • Sal 12:2 : 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
  • Sal 144:7-8 : 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand, 8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
  • Jes 44:20 : 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    7Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,

    8hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

  • 10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.

  • 2Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!

  • 23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

  • 5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

  • 74%

    13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

    14fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 11Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.

  • 2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 73%

    1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

    2Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.

  • 11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.

  • 12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.

  • 4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.

  • 12at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 10i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.

  • 21Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.

  • 3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,

  • 16Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.

  • 11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!

  • 16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

  • 1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

  • 8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 30Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.

  • 12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 20Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.

  • 19Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

  • 49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 44Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.